Thorsø Lokalarkiv

Om Thorsø Arkiv.

5d-w-2012Formålet med Hjemmesiden ”Thorsø Arkiv” er at formidle ny og gammel historie om vores lokalområde Thorsø og Omegn, som vi til dagligt lever og deltager aktivt i. Hjemmesiden Thorsø Arkiv, skulle også gerne bringe oplysninger til gavn for både tilflyttere og fraflyttere.

Starten på at skrive historie om Thorsø området opstod, mens jeg var ved at finde historie om min egen slægt. Det var nok alle de historier, billeder og beslutninger, der bl. a. fortæller hvordan et lokalsamfund udvikler sig, som gjorde at jeg fik interesse for lokalhistorien. – Og efter som jeg selv er født og opvokset i Thorsø, vil det derfor være mest naturligt at tage udgangspunkt i Thorsø og Omegn.

Efter det kom folk i Thorsø for øre, at jeg gravede i Thorsøs Lokalhistorie, har mange vist stor interesse. Jeg har fået lov til at scanne billeder fra deres album, og fået meget lokalhistorie fortalt. Folk har også udlånt smalfilm og videobånd, som er blevet digitaliseret. Jeg har også flere henvendelser, som der skal følges op på, – men dette lokalhistoriske projekt udføres i fritiden efter arbejdstid, så der er jo en grænse for hvad jeg kan nå, – men kommer tid, kommer råd.

På vores Lokal Arkiv i Hvorslev er der arkiveret mange billeder og historier om lokalsamfundet. Men det er et ”Arkiv” ikke en udstilling, bortset fra de billeder der hænger på væggen. Arbejdet i Lokal Arkivet udføres af frivillige, som fortjener at deres store arbejde for lokalhistorien, bliver formidlet og set af så mange lokale mennesker så muligt. Der vil en hjemmeside være et godt formidlingsredskab.

HISTORIER bliver skrevet og indsat på hjemmesiden af undertegnede. – Men er der folk som har, eller gerne vil lave deres egen historie f. eks. om ens slægt, forretning, virksomhed, eller hændelser der er sket i lokalsamfundet, så er ting der skrevet i en positiv ånd velkommen på hjemmesiden. – Du kan komme i kontakt med Thorsø Arkiv, ved at klikke på bjælken ”KONTAKT”.

7d-w-2009Pc’er og koder skal man have kendskab til for at bygge en hjemmeside op, dette indviklede arbejde er udført af en god ven, Mr. Teknik, som startede fra bunden, og har selvlært sig til denne hjemmesides opbygning. – Ja, det er en hobby og fritidsinteresse, så vi håber det virker.

Hjemmesiden ”Thorsø Arkiv” vil løbende blive tilført historier, denne type sider bliver aldrig færdig, – kun bedre.

 

Af Jørgen Jensen 2012.