Statsbanerne

THORSØ STATION.

STATSBANERNE.

Plan om en Jernbanen gennem Thorsø startede, da Sognerådet i 1883 modtog en skrivelse fra staten, at der var planer om at lave en jernbanestrækning fra Silkeborg gennem Thorsø området til Langå. Det var dog først efter århundrede skiftet, at der skete noget. Der blev nævnt tre muligheder for placering af jernbanesporet.

Første mulighed, at placere den i udkanten af byen, og dengang ville det sige mellem Bækken og Thorsgade.

Anden mulighed, at jernbanesporet blev anlagt en del nordligere, så det kom til at ligge lige syd for Aidt Kirke, – men det modsatte Grevskabet sig, da det så kom til at gå igennem større skovstrækninger.

Tredje mulighed, at Jernbanesporet kom til at gå lidt syd for Thorsø og Bækken, hvilket der blev en realitet. Som i dag er anlagt til natursti.

Ifølge protokollen år 1900 ved en ekstra ordinær generalforsamling for Drøsbro Mejeri, vedtages enstemmigt at yde et tilskud på 10.000 kr. til Jernbanelinjen Langå – Silkeborg. – Det var til anlæggelse af linjen, hvis det blev den mellem Vejerslev – Aidt, og placering af en station ikke udover 3.000 alen fra Mejeriet.

På generalforsamlingen blev der også bevilliget 5.000 kr. til en linje mellem Thorsø og Drøsbro. – Og yderlige 5.000 kr. hvis stationen placeres inden for 3.000 alen fra Mejeriet, som betales med 1/5 pr. år.

BILLEDER THORSØ STATION.             

24a-w-1907-sb124d-w-2011-sb126a-w-1908-sb18a-w-1915-sb119a-w-1915-sb115a-w-ca-1920-sb117a-w-1930-sb120a-w-1939-sb122a-w-1954-sb133a-w-1955-sb1

I 1905 afgav Thorsø Østergaard og Thorsø Gaard jord til jernbanen, og man startede brobygning over Bækken, og lavede den store jordvold fra Thorsø Mark og ind til rundkørselen, som i dag er omdannet til natursti.

Thorsø Stations blev bygget med tilhørende pakhus, og i banehaven (hvor Grillen er i dag) blev der opført et vandtårn til brug for lokomotiverne. Ved siden af vandtårnet, blev der gravet en brønd og opsat en vindmølle, som pumpede vand op i vandtårnet, som også leverede vand til Stationsbygninger og til ledvogterhuset. I nov. 1947 ansøgte DSB om at modtage vand fra Thorsø Vandværk til Stationsbygningen og Ledvogterhuset. Efter at Hammelbanen ophørte i 1956 blev Vandtårnet revet ned ca. et års tid efter.

Jernbanen blev indviet d. 12. nov. 1908. Og den fik en kolossal indflydelse på Thorsøs udvikling. Det var en stor begivenhed, som skabte fest i byen. Ved den første tur deltog repræsentanter fra Thorsø By, med Savskærer Søren Fruelund, Gårdejer P. Petersen Post, Mejeribestyrer N.S. Aagaard, Gårdejer Søren Christensen og Gårdejer N. Bønnelykke.

Under planlægningen af jernbanen fra 1905 og frem til indvielsen i 1908, startede en del initiativrige mennesker, med at bygge huse, forretninger og håndværksvirksomheder i Thorsø. Det var især på Borggade, Jernbanegade og Sallvej man byggede. Før Jernbanen, var der faktisk ikke bygget huse syd for Bækken. Der lå nogle få gårde, som nu udstykkede en del matrikler, hvor der blev bygget huse og virksomheder i mange år fremover, efter at jernbanen var blevet anlagt.

BILLEDER THORSØ STATION.           

25a-w-ca-1941-425a-w-1957-sb17a-w-1957-sb16a-w-1957-sb116a-w-1960-erne-sb123a-w-ca-1960-sb127a-w-1965-sb129a-w-1969-sb128a-w-1969-sb130a-w-1969-sb1

Bygning af jernbanen og Thorsø Station, betød også at der opstod en del arbejdspladser med banearbejde, godsudbringning, administration og postudbringning. Rutebilejer Henry Nygaard fortæller, at da han startede i Thorsø sidst i 1940´erne, var han en af dem som arbejdede på Stationen når personalet havde fri. Arbejdet bestod af meget forskelligt arbejde, som at fyre i kakkelovnen, ordne pakker, skifte spor og hvad der ellers var at lave. Men som han siger, det gav omkring 34 kr. om dagen som var en god løn dengang. I Thorsøs bybillede op gennem 1960´erne, kunne man også se enten Rasmus Olsen, eller Marinus Bertelsen komme cyklende på en Longjohn med pakker som de bragte ud for DSB.

Erhvervslivet i Thorsø brugte jernbanen til at transportere og modtage varer. Den største bruger af jernbanen var uden tvivl Thorsø Offentlige Slagtehus, som eksporterede slagtekvæg til Sydeuropa. Der var også Thorsø Maskinforretning, som modtog majetærsker og andre landbrugsmaskiner. Thorsø Savværk sendte også en del af deres træprodukter, bl.a. smørdritler sendte de mange af i 1950´erne.

31a-w-1957-sb1I sept. 1957 kom en togvogn med 2 store elefanter som skulle til et cirkus i Hammel, og da Hammelbanen var nedlagt året før, havde de forespurgt i Thorsø, om der var en vognmand der kunne køre de 2 elefanter til Hammel. Vognmand Vagn Broch fra Thorsø mente nok at det kunne lade sig gøre, men da han kom ned til Stationen og så hvor store de var, trak han i land, og mente ikke at bunden på ladet af lastvognen kunne holde til de store dyr.

Enden blev at de 2 elefanter måtte gå fra Thorsø til Hammel, hvilket de gjorde under stor opmærksomhed. Der var en bilist fra Borridsø området der mødte dem, og han blev så overrasket over at se elefanter på vejen, at han kørte i grøften med sin nye Anglia, og pådrog sig ret alvorlige skader og smerter. – Og det er da vist ikke sket siden, at man har mødt elefanter på vejen mellem Thorsø og Hammel.

Der var også mulighed for at leje et stykke jord af Thorsø Station til køkkenhave. Der var et stort stykke jord mellem jernbanen og Rolighedsvej, som var opdelt i små lodder, som ansatte og private folk kunne leje til at dyrke grønsager, frugt m.v. – De blev i daglig tale kaldt for ”Banehaverne”.

Men efterhånden som udviklingen i samfundet gør, at folk får egen bil, og der er busser og lastbiler som overtager transport af passagerer og gods, bliver jernbanen mellem Silkeborg og Langå en dårlig forretning.

BILLEDER THORSØ STATION.           

12a-w-1970-sb114a-w-1970-sb151a-w-1971-sb355a-w-1971-sb356a-w-1971-sb357a-w-1971-sb362a-w-1971-sb363a-w-1971-sb365a-w-ca-sb366a-w-1971-sb367a-w-1971-sb360a-w-1972-sb335d-w-2011-sb339a-w-2011-sb3

Loven om Banens nedlæggelse blev vedtaget i Folketinget. Om grunden til nedlæggelsen af Silkeborg – Langå Jernbane, sagde Trafikminister Ove Guldberg: Med lokaltrafikkens svigten bliver driften af banen, der er næsten uden transittrafik, uventet dyr. Det syntes derfor økonomisk uforsvarligt at opretholde den.

5a-w-1971-sb2Det sidste passagertog afgik d. 23. maj 1971. Senere på måneden havde DSB sammensat et afskedstog med lokomotiv og vogne, som skulle fremstå og ligne det første tog som kørte på strækningen. Afskedstoget var på Thorsø Station d. 31. maj 1971. – Der blev dog frem til sidst i september 1971, transporteret kød fra Thorsø Slagtehus inden Jernbanestrækningen definitivt ophørte.

For statsbanernes personale blev det en omvæltning. Stationsmester A. Hansen Thorsø, der blev forflyttet til Thorsø 1. november 1969, rejste til Århus. Trafikekspedient E. B. Johansen Thorsø blev forflyttet til Silkeborg, og portør Rasmus Olsen Thorsø blev pensioneret fra driftens ophør, og hjalp til i postekspeditionen.

BILLEDER AFSKEDSTOG 1971.              

6a-w-1971-sb27a-w-1971-sb227a-w-1971-sb225a-w-1971-sb222a-w-1971-sb221a-w-1971-sb214a-w-1971-sb211a-w-1971-sb28a-w-1971-sb2

Det betød også at stykgods fremover blev afhentet og leveret af Statsbanernes fragtbil. Banepakker kunne stadig indleveres hos postekspeditionen på Thorsø Posthus, som blev overtaget af kontorassistent Henny Bach Christensen.

 

Se Jernbanoverskæringen i Thorsø 1967 – 68.

Se toget på Thorsø Station 1971.

 

Se togafsporing Thorsø Station 1968.

 

 I 1912 blev det vedtaget at Hammel – Aarhus Privat Jernbane skulle forlænges til Thorsø. Denne strækning blev indviet d. 12. juli 1914. – Se mere under HAMMELBANEN.

 

Af Jørgen Jensen.

Har du rettelser, oplysninger, billeder eller papirer vedrørende ovenstående, så klik på ”KONTAKT” og skriv til THORSØ ARKIV.

Hvorslev Lokalhistorisk Arkiv modtager gerne billeder og papirer til arkivering, eller vil gerne scanne en kopi, så vi får så mange Lokalhistoriske oplysninger bevaret til gavn for vores efterkommere.

Kilde: Lokalhistorisk Arkiv, lokale folk.

Red. Nr. 1 2011. Jørgen Jensen.